KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

Kommunerne fik fra den 1. januar 2007 hovedansvaret for sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen, og KRAM-undersøgelsen vil få betydning for dette fremtidige arbejde. Med KRAM-undersøgelsen kommer der øget fokus på folkesundheden i Danmark, danskernes sundhed bliver kortlagt, forebyggelsesindsatsen i kommunerne styrkes og kommunerne får mulighed for at sammenligne deres egen indsats med andres.  

De livsstilsfaktorer, der har størst betydning for de tilfælde af alvorlig sygdom og for tidlig død, der ses i Danmark, er tobaksrygning, fysisk inaktivitet, dårlig kost og et stort alkoholforbrug. Mens antallet af rygere har været faldende, er antallet af personer med overvægt og fysisk inaktivitet imidlertid stigende. Der er forsket meget i helbredskonsekvenserne af disse risikofaktorer, men der mangler viden og dokumentation om, hvilke indsatser og forebyggelsesaktiviteter, der gør en forskel. Med KRAM-undersøgelsen styrkes det videnskabelige grundlag for det fremtidige arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.

KRAM-undersøgelsen er initieret af Det Nationale Råd for Folkesundhed, udført af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og finansieres af TrygFonden og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
 
KRAM-undersøgelsen foregik i 13 kommuner i løbet af 2007 og 2008. I april 2007 gennemførtes en pilot-undersøgelse i Aalborg Kommune med henblik på endelig justering af undersøgelsesdesignet. For de øvrige kommuner foregik KRAM-undersøgelsen i tre kommuner i 2. halvår af 2007, seks kommuner i 1. halvår af 2008 og tre kommuner i 2. halvår af 2008.

I hver kommune blev alle voksne borgere inviteret til at deltage i en internet- baseret spørgeskemaundersøgelse om sundhedsvaner, helbred, brug af og ønsker til kommunens sundhedsfremmende faciliteter. I Sønderborg Kommune blev der dog anvendt et papirbaseret spørgeskema, som blev sendt ud til 20.000 tilfældigt udvalgte borgere. I mindre og mellemstore kommuner blev alle borgere desuden inviteret til at gennemgå en undersøgelse ved KRAM-bussen. I større kommuner blev cirka 20.000 tilfældigt udvalgte borgere inviteret til at deltage i denne undersøgelse, som omfattede: Måling af blodtryk, puls, talje- og hoftemål, fedtprocent, højde og vægt; måling af lungefunktion, knoglemineralindhold, muskelstyrke, balance og konditionsniveau samt blodprøvetagning. Desuden omfattede undersøgelsen registerbaserede oplysninger om sundhedstilstanden for 650.000 personer

KRAM-undersøgelsen er både nytænkende og utraditionel, idet en del af dataindsamlingen er sket ved en bustur rundt i landet. De 13 udvalgte kommuner fik besøg af en KRAM-bus, som stod i kommunen i den måned, undersøgelsen varede, mens undersøgelserne foregik i lokaler i umiddelbar tilknytning til KRAM-bussen. 

I den måned, KRAM-bussen holdt i kommunen, og der blev gennemført undersøgelser, igangsatte kommunen, i samarbejde med andre offentlige og private aktører, en række særlige aktiviteter og indsatser rettet mod KRAM-faktorerne.

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, registerundersøgelsen og undersøgelserne gennemført ved KRAM-bussen indgår i en KRAM-profil, som kommunen kan anvende som udgangspunkt for planlægning af såvel fremtidig sundhedspolitik som sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Resultaterne vil desuden indgå i en samlet database, der vil udgøre et særdeles værdifuldt grundlag for fremtidige forskningsprojekter.

Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet og forelagt Videnskabsetisk Komité. Resultaterne fra undersøgelsen vil blive offentliggjort på en sådan måde, at ingen enkeltpersoner vil kunne genkendes. Fortrolige oplysninger er omfattet af tavshedspligt.